Ingen kom til skade under stormen

Ifølge Østjyllands Politi er der ingen meldinger om tilskadekomne forårsaget af stormen Gorm

02:26

1 af 2

Hverken Østjyllands Politi eller Falck i Region Midtjylland har kendskab til, at personer skulle være kommet til skade i forbindelse med Stormen Gorm, som ramte Østjylland søndag aften.

Det oplyser Østjyllands Politi og Falck mandag morgen.

- Det blev til cirka 400 ekstra opkald fra søndag aften og frem til midnat, som indløb til Østjyllands Politi. Opkaldende omhandlede væltede træer, tage som blæste af og et væltet stillads, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

VIDEO: Storm rev taget af boligblok

Det store oprydningsarbejde er nu i gang i Østjylland, hvor der blandt andet er meldt om væltede stilladser i blandt andet Silkeborg og Aarhus, kollapsede tage i Randers og Aarhus, ligesom højspændingsmaster er væltet ned i et byggemarked på Djursland, og en ladebygning er styrtet sammen i Mejlby.

Mandag morgen havde Falck modtaget 80 stormrelaterede henvendelser, men det antal forventes at stige i løbet dagen.

I videoen øverst på siden kan du se et interview med Thomas Dietz, der er driftschef for Falck i Region Midtjylland.