Ingen klager over hjemløse

Rådmand politianmeldte hjemløse på falsk grundlag

01:12

1 af 2

Godsbanen har ikke klaget over, at hjemløse har slået lejr uden for deres bygninger.

Det står klart efter, at blandt andet SF i Aarhus har fået aktindsigt i sagen, skriver Århus Stiftstidende.

Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), havde ellers i et skriftligt brev orienteret byrådet om, at Godsbanen havde klaget over de hjemløse. Det var på det grundlag, at han i sidste uge valgte at politianmelde de hjemløses lejr.

Se: Hjemløse meldt til politiet

Aktindsigten har vist, at der kun var indløbet én telefonisk, anonym klage, men ingen klager fra Godsbanen:

- Vi står med en konstrueret virkelighed, som er brugt til at politianmelde de allersvageste borgere, siger Thomas Medom (SF) til TV 2 | ØSTJYLLAND.

På sin Facebook-profil skriver Bünyamin Simsek, at politianmeldelsen skete, fordi han havde modtaget klager fra en borger, som havde indgivet anmeldelsen via Godsbanen.

Se et interview med Thomas Medom (SF) øverst i artiklen.