Ingen gider læse Sundhed og Ernæring: Ved ikke hvad vi laver

Tallene over kvote 2-ansøgninger viser, at uddannelser inden for Sundhed og Ernæring er de mindst populære i Østjylland

01:37

Torsdag blev det offentliggjort, hvilke uddannelser der er hot, og hvilke der er not.

Det kan ses ud fra, hvor mange ansøgere, der via kvote 2 har søgt ind på de forskellige uddannelser.

Uddennelser inden for Sundhed og Ernæring er upopulære i Østjylland, imens mange gerne vil være ingeniør.

Hos VIA i Horsens har de studerende flere gode forklaringer på, hvorfor andre unge ikke vil læse sammen med dem.

- Mange er skeptiske omkring min uddannelse – det er da sådan noget sundhedsfanatisk noget, hvad vil du da bruge det til, siger folk. De ved ikke, hvad min uddannelse går ud på, siger den studerende Anna Albrektsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

00:21

VIDEO: Efter tallene blev offentliggjort var der anderledes glæde at spore hos direktør for Ingeniøruddannelsen i Aarhus, Conni Edith Simonsen. 

Luk video

Hun fortæller, at også flere af de unge, der så begynder på Sundhed og Ernæring også kommer i tvivl og springer fra, fordi de blandt andet frygter for et job efter uddannelsen.

Ledelsen vedkender sig sit ansvar især i forhold til at kunne fortælle arbejdsgiverne, hvad deres studerende kan.

- Vi har nok ikke været dygtige nok til at få arbejdsgiverne til at se, hvor dygtige vores dimittender er, lyder det fra uddannelsesleder Karen Søndergaard.

 

 

Lederen vil have kigget på uddannelsens kommunikation.

- Vi skal blive bedre til at fortælle, hvor bred uddannelsen er. Vi spænder fra kliniske diætister til folk, der arbejder med produktudvikling og salg, forklarer Karen Søndergaard.

I første omgang vil de studerende i hvert fald anbefale andre at tage uddannelsen.

Du kan se mere om de populære og upopulære uddannelser i tv-indslaget øverst på siden. 

01:34

VIDEO: Mols Organic i Vrinners på Djursland er et af de steder, der har gavn af studerende fra Sundhed og Ernæring. Se mere om, hvad de unge kan bidrage med her. 

Luk video