Ingen fare på færde: Røg på havnen er blot en øvelse
Østjyllands Politi og Østjyllands Brandvæsen gennemfører fra torsdag formiddag en beredskabsøvelse på Aarhus Havn
Hvis du ser røg fra Oliehavnsvej på Aarhus Havn i tidsrummet fra torsdag kl. 10-14, er der med meget stor sandsynlighed ikke fare på færde og grund til at ringe 112. Sådan lyder meldingen fra Østjyllands Politi.
Der er nemlig tale om en øvelse på havnen, hvor politiet sammen med Østjyllands Brandvæsen tester forskellige scenarier.
Læs også
- Der kan muligvis ses lidt røg fra stedet, men den burde ikke give gener for nogen, siger fungerende politikommissær hos Østjyllands Politi, Martin Hansen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Samtidig påpeger han dog, at man ikke skal være bange for at ringe 112, hvis man mistænker, at det er andet end øvelsen, man kan se.
- Vi råder kun folk til ikke at ringe, hvis de ser røg fra Oliehavnsvej mellem kl. 10-14. Generelt skal borgerne ikke være bange for at ringe til os, siger Martin Hansen.
Hvad politi og brandvæsen helt præcist skal øve, ved politikommissæren ikke.
Læs også