Ingen fængsel for vanrøgt
En 36-årig landmand fra Skanderborg-egnen slipper for fængsel efter at have vanrøgtet sine dyr.
23. apr 2010, kl. 16:04
Mere end 30 dage gammel
Landmanden blev i dag idømt fire måneders betinget fængsel. I 2007 fandt myndighederne tusindvis af døde og syge svin på landmandens to gårde ved Solbjerg og Hørning.
Anklageren krævede landmanden idømt 1 års fængsel samt forbud mod at arbejde med dyr igen. Men domsmandsretten valgte at tage hensyn til, at manden havde svære personlige forhold.
Dommen betyder dog, at landmanden kun må have med kreaturer at gøre.