Ingen afklaring om Borrings fremtid
Det norske og svenske transfermarked lukkede i nat
Efter Jonas Borring fik opsagt sin kontrakt med Randers FC, var Borrings agent, Fredrik Risp, hurtig til at melde ud, at en aftale med en norsk eller svensk klub var målet ind til sommerferien. Transfervinduet lukkede i nat i begge lande, Men ingen nyheder om Jonas Borring er kommet frem.
Jonas Borring er låst i de ligaer, hvor transfervinduet lukkede inden han fik sin kontrakt opsagt. Det gælder langt de fleste europæiske ligaer inklusiv den danske. Dermed må han ikke spille før til sommer i Danmark.
Læs også
Der er dog nogle ligaer, hvor transfervinduet først lukker senere, her var både den svenske og norske liga en mulighed indtil i nat. Ingen norske eller svenske klubber har indtil videre meldt ud, at de har skrevet kontrakt med Jonas Borring.
tv2oj.dk har i dag været i kontakt med Jonas Borring, som dog ikke ønskede at udtale sig om sin fremtid. tv2oj.dk har ligeledes forsøgt at kontakte Jonas Borrings agent, det har dog ikke været muligt.
Vi følger sagen.
Nedenfor kan du se en liste over lande, hvor transfervinduet stadig er åbent.
Lande, hvor transfervinduet stadig er åbent
Hviderusland: Lukker 1. april kl. 23.59
Kasakhstan: Lukker 2. april kl. 23.59
Brasilien: Lukker 20. april kl. 23.59
USA: Lukker 10. maj kl. 23.59
Canada:Lukker 10. maj kl. 23.59
Finland: Lukker 4. maj kl. 23.59
Malawi: Lukker 7. maj kl. 23.59
St. Lucia: Lukker 29. april kl. 23.59
Island: Lukker 15. maj kl. 23.59