Indvier ny færgerute
En ny færgerute forbinder fra den kommende weekend Odder-området med egnen syd for Horsens Fjord.
6. sep 2004, kl. 12:37
Mere end 30 dage gammel
Østjylland får fra på lørdag en direkte færgeforbindelse til området syd for Horsens Fjord.
Det sker, når Odders borgmester, Elvin Hansen (S), indvier en ny færgerute mellem Alrø og Snaptun. Færgen skal kun tilbagelægge 1,7 kilometer for at komme over på den anden side af Horsens Fjord, og den sparer dermed passagerne for en omvej på 51 kilometer.
Færgen er en såkaldt person- og cykelfærge, der ikke tager biler med ombord.
'Gitte Marie', som færgen hedder, sejler kun i weekenderne i sommerhalvåret, og den kommer dermed kun på vandet i tre weekender, inden den tager hul på sin vinterferie. 15. maj næste år genoptager den sejladsen.