Indvier center for innovation
Arla investerer massivt i udvikling og forskning
Det første spadestik blev her til formiddag taget til Arlas nye innovationscenter i Skejby, der bliver centrum for Arlas produktudvikling til hele verden
Centeret til 270 millioner kroner, som skal beskæftige 120 medarbejdere, bliver 10.000 kvadratmeter stort og skal indeholde den nyeste teknologi inden for fødevareudvikling.
- Vi skal ud at sælge til flere markeder ude i verden, og en stor del af den udvikling vil komme til at blive drevet her fra det nye innovationscenter i Aarhus, siger direktør i Arla Foods Jais Valeur til TV | ØSTJYLLAND.
Mejerikoncernen løftede desuden sløret for et nyt femårigt forskningssamarbejde med universiteterne i Aarhus og København til 63,5 mio. kroner:
- For os er det utrolig vigtigt, at vi har det her samarbejde med universiteterne, for det er der grundviden bliver skabt, og vores opgave er at få det omsat til produkter, siger Jais Valeur.
Se mere i indslaget øverst.