Indsats mod vold bliver ved snakken

Der er blevet talt og talt om øget indsats mod vold, narko og børn i Århus natteliv. Men der sker ingenting.

I februar 2007 kom et konkret løsningsforslag på Århus problemer med vold og narko efter solen er gået ned over smilets by. Projektet hed "Trygt Natteliv" og havde blandt andet været med til at gøre Holstebro til en mere rolig by ved nattetide.

- So ein Ding müssen Wir auch haben, det skal vi også have, lød det samstemmende fra politikere med borgmester Nicolai Wammen fra Socialdemokraterne i spidsen.

Nu er der så gået et går, og der er ifølge JP.dk ikke sket ret meget.

Og det undrer i Holstebro.

-Det er ikke så svært. Det er blot at sætte ressourcer af og gøre det, siger ssp-koordinator Jon A. Jørgensen fra Holstebro Kommune til JP.dk.