Indsamling til moské flopper

En indsamling på internettet gav magert resultat. Så nu er planerne om en moské i Århus sat i lavt gear.

For godt to år siden startede Forbundet af Islamiske Foreninger i Århus (FIF) en indsamling på nettet. Indsamlingen skulle give godt 50 millioner kroner i kassen til en ny moské i Århus.

Men to år senere må FIF konstatere, at indsamlingen kun har givet omkring 700.000 kroner.

Hverken lokalt eller internationalt har der været den store interesse for at støtte byggeriet, så nu nedtoner FIF planerne.

- Vi vil i stedet arbejde med mere konkrete delmål. Først og fremmest har vi nu sat som mål at indsamle fem millioner ind i løbet af de næste to år, så vi kan købe en byggegrund. Når vi så har grunden, beslutter vi, hvad næste skridt skal være, siger den formand for FIF, Ahmad el-Ahmad til JP Århus.