Indsamling: To østjyske millioner til Dansk Flygtningehjælp
Østjyderne gav godt to millioner til Dansk Flygtningehjælps landsindsamling
Dansk Flygtningehjælp samlede søndag 2.058.963 kroner ind i Østjylland.
Det er noget mindre end sidste år, hvor der landede 2.773.470 kroner i indsamlingsbøsserne. Penge, der er betalt via MobilePay og girokort, er ikke med i opgørelsen.
Dansk Flygtningehjælps indsamling
Favrskov: 140.988 (186.201)
Horsens: 149.323 (172.070)
Norddjurs: 70.143 (51.736)
Odder: 51.375 (101.649)
Randers: 162.238 (251.446)
Samsø: 35.169 (41.989)
Silkeborg: 255.282 (344.914)
Skanderborg: 197.865 (271.021)
Syddjurs: 145.703 (160.339)
Aarhus: 850.877 (1.192.105)
Kilde: Dansk Flygtningehjælp
På landsplan blev der samlet 18 millioner kroner.
- Jeg vil gerne sige stort tak til de mange tusinder, der i dag (søndag, red.) er gået på gaden og til dem, der har puttet penge i bøsserne. Vi står desværre i en situation, hvor der aldrig før i vores organisations 60-årige historie har været så meget brug for hjælp til flygtninge ude i verden. Over 65 millioner mennesker er tvunget på flugt, og behovet for nødhjælp er enormt, siger generalsekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp i en pressemeddelelse.
Læs også
De indsamlede midler vil blandt andet gå til nødhjælp til syriske og sydsudanesiske flygtninge og til indsatsen omkring Mosul, hvor Dansk Flygtningehjælp lige nu står klar til at tage imod flygtninge udenfor den irakiske by.