To indlagt med symptomer på svineinfluenza
Endnu en kvinde er indlagt på Skejby Sygehus med symptomer på svineinfluenza.
28. apr 2009, kl. 11:14
Mere end 30 dage gammel
Mandag aften blev en ung kvinde indlagt på Skejby Sygehus med høj feber og halsonde, begge symptomer på svineinfluenza.
Fra Skejby Sygehus lyder det nu, at endnu en kvinde er blevet indlagt til observation for den smitsomme sygdom, som har kostet over 100 liv i Mexico.
Om der er tale om svineinfluenza, er endnu usikkert. Det vil resultater af blodprøver fra de to kvinder afsløre.
TV 2 | ØSTJYLLAND følger udviklingen. Se seneste nyt i vores nyhedsudsendelser i løbet af dagen.