Indlagt efter knivstik
Slagsmål endte med knivstikkeri
En mand blev natten til torsdag indlagt med skader i ansigtet efter et knivstikkeri i det nordlige Aarhus.
Det er tilsyneladende uenigheder mellem to mænd, der førte til et slagsmål, hvor en tredje mand blandede sig. Politiet har endnu ikke helt styr på, hvad der gik forud for ulykken, men to mænd på henholdsvis 40 og 42 år befandt sig i et hus på Midsommervej, hvor en tredje mand kom til.
Manden, der ankom til huset, trak en kniv og ramte en 42-årig flere gange i ansigtet. Hans kammerat trak ligeledes en kniv, men heraf skete der ingen skade.
Den 42-årige blev kørt på sygehuset, men han er uden for livsfare.
Politiet har anholdt begge kniv-mænd, og de vil begge sandsynligvis få en tur forbi retten senere torsdag.
Alle tre mænd var påvirket.