Indbrudstyve taget på fersk gerning
To indbrudstyve fik ikke meget held med deres forehavende, da de natten til mandag forsøgte sig i Mejlby.
9. feb 2009, kl. 09:19
Mere end 30 dage gammel
En mand fra Mejlby fik sig natten til mandag en temmelig ubehagelig oplevelse. To indbrudstyve rodede var brudt i hans lejlighed, og han gemte sig derfor, mens han ringede til politiet.
Østjyllands Politi modtog hans opkald ved halv fire-tiden og skyndte sig ud til adressen på Hadsundvej med en hundepatrulje.
De to tog flugten, men hundene fik snart snuset den ene op, og den anden overgav sig derefter frivilligt.
Der er tale om en 18-årig mand fra Randers og en 25-årig mand uden fast bopæl. De vil begge blive afhøret i løbet af mandagen.