Indbrudstyve stjal regntøj
En eller flere tyve brød sent torsdag aften ind i en virksomhed, hvor de stjal regn- og sejlertøj
22. maj 2015, kl. 20:49
Mere end 30 dage gammel
Det kan tyde på, at tyven eller tyvene ikke ønsker at blive våde på deres kommende sejltur.
En virksomhed på Toldbodgade i Randers havde nemlig sent torsdag aften ubudne gæster, som gik efter regntøj og sejlertøj.
Tyven eller tyvene - det er uvist, hvor mange der brød ind - fik adgang til virksomheden ved at knuse en rude i virksomhedens facade.
En gerningsmand er i forbindelse med tyveriet set i en mørk stationcar.
Østjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger i sagen.