Indbrudstyve på vild flugt
To mænd blev snuppet på fersk gerning, mens de var ved at begå indbrud på landejendom ved Skanderborg
Et par ankom til deres bopæl på Vrådalsvej ved Skanderborg ved 8.30-tiden tirsdag morgen. I indkørslen holdt en fremmed bil, så parret ringede straks til politiet, hvorefter de gik ind i huset.
Inde i huset var to indbrudstyve, som stak af via en terassedør i husets bagende. Politiet ankom kort tid efter og med hunde fulgte betjente de to mænds spor.
Et par timer senere fandt hundene så de mænd i Alken, hvor de stod ude foran en købmandsbutik og røg. Deres bukser var plettede af turen gennem våde marker, og de to blev anholdt. Under flugten havde de smidt deres bytte fra sig, som politihundene også havde fundet.
De to mænd er henholdsvis 22 og 28 år og kommer fra Århus. De har tilstået og befinder sig nu i politiets varetægt. Ifølge vagthavende ved Sydøstjyllands Politi er de to kendte for lignende kriminalitet.