Indbrudstyve fanget af politihund
Den ene af de to tyve var i forvejen efterlyst af politiet og blev med det samme sendt til afsoning
Med hjælp fra en hurtig politihund kunne Østjyllands Politi natten til mandag anholde en 21-årig og en 26-årig mand.
De to mænd var i færd med at trænge ind på en byggeplads ved det tidligere Scandic-hotel, Kongens Ege, på Skovbakken i Randers.
Læs også
Da politiet undersøgte stedet, så betjentene to mænd løbe derfra.
Mændene nægtede at stoppe, selv om betjentene truede med at sende hunden efter dem.
Direkte i fængsel
De to mænd fortrød dog flugten og lagde sig ned, da de fik øje på hunden bag sig.
Læs også
Den 26-årige viste sig at være en gammel kending. Han var i forvejen eftersøgt i en anden sag og blev med det samme sendt til afsoning.
Både den 21-årige og den 26-årige blev sigtet for tyveri.