Indbrudstyv stak af med bilen
I Ryomgård blev der stjålet en Mercedes under et indbrud søndag midt på dagen
24. aug 2015, kl. 19:43
Mere end 30 dage gammel
Et privat hjem i Ryomgård i Syddjurs Kommune har været udsat for et indbrud, og politiet leder stadig efter den eller de skyldige.
En ukendt gerningsmand eller gerningsmænd knuste en terrassedør og kom ind den vej.
Se: Havde stjålet kort i bukserne
Her blev der fundet nøgler til en Mercedes, som var blevet hugget fra stedet, da beboerne kom hjem.
Udover bilen blev der også stjålet et spejlreflekskamera, en iPad og en bærbar computer. Det fremgår af døgnrapporten hos Østjyllands Politi.
Indbruddet er sket søndag på et ukendt tidspunkt mellem klokken 10.00 og klokken 17.30.