Indbrudstyv med sød tand
Stjal flere kasser med slik og sodavand fra idrætshal
16. aug 2011, kl. 13:18
Mere end 30 dage gammel
En eller flere ukendte gerningsmænd med hang til sukker brød mandag ind i en idrætshal på Ebdrupvej i Kolind på Djursland.
Ifølge Østjyllands Politi kom tyven ind i hallen ved at bryde et vindue op.
Derefter stjal han fem kasser med slik og sodavand, inden han forsvandt igen.
Gerningsmanden er stadig på fri fod.