Indbrudstyv glemte sine sko

Politiet leder efter barfodet tyv

En beboer på Nørre Snedevej i Trebjerg nordvest for Horsens vågnede natten til torsdag ved, at der var en indbrudstyv inde i huset.

Det lykkedes indbrudstyven, at slippe væk med en brun dametaske inden han stak af. Tyven efterlod dog sine sko og en jakke i huset.

- Så hvis nogen ser en mand udenfor i bare fødder, så hører vi gerne nærmere, siger vagtchef Henrik Dam fra Sydøstjyllands Politi til Radio VLR.

Indbruddet skete kort før klokken 1.30. Politiet ledter resten af natten efter tyven, dog uden resultat.