Indbrud: Minibil stjålet i Beder
Tyven eller tyvene fik stort udbytte efter indbrud
En villaejer i Beder syd for Aarhus opdagede tirsdag morgen, at noget var helt galt.
Vinduet til huset var brudt op og flere værdifulde genstande var stjålet.
Ifølge Østjyllands Politi havde tyven eller tyvene slået til mod en adresse på Skoleparken i Beder.
Under indbruddet havde tyvene fundet frem til nøglerne til en hvid Hyundai i10, som holdt parkeret ved huset.
Derudover gik tyvene efter fler kendte, danske designklassikere. En af Arne Jacobsens berømte stole 'Svanen' i sort læder, en Wegner stol, George Jensen 'New York' bestik til 12 personer, en PH 3/4 lampe og et større kontantbeløb.
Bilen, som nøglerne tilhørte, var også forsvundet fra adressen ligesom resten af de forsvundne ting.
Indbruddet er ifølge anmelderen sket mellem klokken 23.20 mandag aften og klokken 8.30 tirsdag morgen.
Minibilen blev stjålet på Skoleparken i Beder: