Indbrud i svømmehal
Ung mand nåede kun at være på fri fod i en måned, inden han igen mødte politiet
4. nov 2010, kl. 19:39
Mere end 30 dage gammel
En 22-årig mand fra Århus blev i nat anholdt efter at have brudt ind i Svømmehallen på Nølevej i Odder.
Sammen med en makker blev udbyttet småmønter fra en slik- og sodavandsautomat og et koben.
De to stak af på knallert, men en hundepatrulje fandt hurtigt den 22-årige, der er gammel kending af politiet.
For bare en måned siden blev han løsladt, efter at have afsonet over et år for berigelseskriminalitet.
Den 22-årige århusianske mand blev ved dagens grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger.
Politiets er stadig på udkig efter den anden gerningsmand, der indtil videre stadig er på fri fod.