Indbrud i 15 biler i Silkeborg
I løbef af to nætter er der blevet blevet brudt ind i talrige biler i den nordvestlige del af Silkeborg.
10. aug 2006, kl. 10:01
Mere end 30 dage gammel
Den nordvestlige del af Silkeborg er for tiden plaget af en bølge af tyverier fra parkerede biler på veje og i indkørsler.
De seneste dage har politiet modtaget anmeldelser om 15 bil-indbrud i eller tæt på Balle-kvarteret, oplyser vicekriminalinspektør Jørgen Dalsgaard.
Tyven - eller tyvene - har stjålet radioer, GPS-udstyr og andre ting fra bilerne. Indbrudene er sket natten til tirsdag og natten til onsdag.
Silkeborg Politi modtager meget gerne henvendelser fra borgere, der har set mistænkelige personer eller andet, der kan have med tyverierne at gøre.