Imam påkørt af flugtbilist
Den århusianske imam Ahmed Akkari blev i aftes påkørt af en ung bilist, der kørte over for rødt lys. Politiet leder efter gerningsmanden.
Den omstridte århusianske imam Ahmed Akkari var i nat impliceret i et alvorligt trafikuheld på Nørrebro i København.
Ifølge ekstrabladet.dk kørte en bil kort efter midnat frem for rødt i krydset mellem Borups Allé og Hillerødgade. Flugtbilisten, der kørte ad Hillerødgade, ramte med høj fart en anden bil og forsvandt straks fra gerningsstedet.
Under kollisionen blev den påkørte bil skubbet ind i et træ med en sådan kraft, at tre passagerer blev klemt fast.
Ifølge Ekstra Bladet var Ahmed Akkari på vej hjem efter at have besøgt Imam Abu Laban på dennes dødsleje.
Politiet har en formodning om, hvem gerningsmanden er. Han er dog endnu ikke anholdt.
LÆS OGSÅ:Imam" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13905">Imam kørte ræs på motorvej (11/4-06)
Dødstrusler" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13722">Dødstrusler fra Århus-imam (23/3-06)