Imam kørte ræs på motorvej
Omstridt århusiansk imam taget af politiet med alt for høj fart.
Den omstridte århusianske imam Ahmed Akkari blev i går stoppet på Køge Bugt-motorvejen ved København med alt for høj fart.
Et vidne ringede ifølge Ekstra Bladet til politiet og fortalte, at Akkari kørte mindst 130 til 140 kilometer i timen, selv om der var en trailer spændt efter den sølvgrå bil.
Imamens hastighed blev senere målt til 127 km/t af politiet.
Akkari fortæller i dagens udgave af Ekstra Bladet, at han ikke var klar over, hvor stærkt han kørte, og at han efterfølgende 'fik et godt råd af politimanden om ikke fremover at køre så stærkt'.
Ahmed Akkari kan foruden en bøde sandsynligvis også se frem til at skulle op til en ny køreprøve.
LÆS OGSÅ:Dødstrusler" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13722">Dødstrusler fra Århus-imam (23/4-2006)