VIDEO: Regatta-gæster nyder flyversjusser i 50 meters højde
Lige nu kan interesserede opleve Silkeborg fra luften med et køligt glas i hånden
Man kan ikke klage over udsigten fra Silkeborgs nyeste bar, der har indfundet sig ca. 50 meter over jorden i forbindelse med årets Ildregatta.
Dinner in The Sky er et unikt mødested for op til 22 personer, der er interesserede i - bogstaveligt talt – at tage en middag eller et glas champagne op til nye højder. Selskabet hæves nemlig op til mellem 48 og 58 meter, hvorfra man kan nyde en udsigten over Silkeborg.
- Vi så det i brochuren, og det så bare så fedt og spændende ud. Det er helt perfekt. Det at sidde og kigge ned og kigge på udsigten, det er næsten helt urealistisk, siger Lise Oddersborg, der havde valgt at booke en tur i luften fredag aften.
Læs også
Bag konceptet står et dansk firma, der også har rejst internationalt med udstyret, der sørger for at luften under gæsternes fødder.
Silkeborg Ildfestregatta er i år en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Det er desuden en af Danmarks største folkefester, der har eksisteret siden 1899.
Læs også
Det forventes at mellem 300.000 og 500.000 publikummer vil møde op over de fem dage, Ildregattaen finder sted. Festlighederne slutter i nat.
I videoen øverst i artiklen kan du selv se udsigten over Silkeborg samt se interview med ejeren af Dinner in the Sky.