Ild i lastbil - vej spærret
Brandvæsenet er rykket ud
6. sep 2013, kl. 13:37
Mere end 30 dage gammel
En brand i en lastbil har tidligt fredag eftermiddag spærret en vej på det nordlige Djursland.
Ifølge Østjyllands Politi befandt lastbilen sig på Laenvej ved Glesborg, da branden brød ud.
- Brandvæsenet er derude og har spærret vejen af i begge retninger. Der er dog ingen fare for hverken personer eller bygninger i området, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Politiet ved endnu ikke, hvor omfattende skaderne på lastbilen er. Det er også uvist, hvad der udløste branden.