Ikonisk Aarhus-museum vil flytte og bygge nyt på Aarhus Ø

Naturhistorisk Museum har fået tre mio. kroner til at få gang i planerne om nybyggeri væk fra Universitetsparken

Den udstoppede bjørn byder børn og voksne velkommen på Naturhistorisk Museum i Aarhus.

I sommer fik Naturhistorisk Museum i Aarhus 3 millioner kroner af Salling Fondene.

- De skal bruges til at finde ud af, hvordan vi kan flytte, siger Bo Skaarup, der er direktør på Naturhistorisk Museum til TV2 ØSTJYLLAND.

I øjeblikket ligger Naturhistorisk midt inde i Universitetsparken i Aarhus.

Midt inde i Universitetsparken ligger Naturhistorisk Museum. Foto: Google Street View

De tre millioner skal bruges til at undersøge, hvor et nyt byggeri skal ligge, hvor stort det skal være, hvor stort et areal der er behov for, og hvad det koster at etablere et nyt museum.

- I øjeblikket ligger vi anonymt og afskåret. Det vil gøre en forskel at komme ud af busken og placere sig et centralt sted. Vores antal af besøgende turister er minimalt i øjeblikket, siger Bo Skaarup.

02:05

VIDEO: Se mere om planerne og drømmene for det nye museum i indslaget her. 

Luk video

Trænger til et løft

Naturhistorisk Museum har ligget i Universitetsparken siden 1941.

- Vi har lyst til at flytte museet til en anden placering. Museet trænger til et løft og har i de senere år oplevet en fordobling af besøgstallet. Det er ikke, fordi vi er rendt ind i en blindgyde, men vi er ved at sprænge rammerne med den nuværende placering, siger Bo Skaarup.

Museet trænger til et løft og har i de senere år oplevet en fordobling af besøgstallet.

Bo Skaarup, direktør, Naturhistorisk Museum

Drømmen er at skabe et nyt stort museum 'Nature and Science'.

- Det nye museum skal stadigvæk have naturvidenskaben som sin akse. Men det skal også tage naturvidenskaben til sig. Derfor vil vi gerne flytte til en lokalitet, som er ikonisk, åben og som har rummelighed både inde og ude, siger Bo Skaarup.

I år har Naturhistorisk Museum en ambition om at runde 100.000 besøgende. Med et nyt byggeri og en ny placering er ambitionen 400.000 årlige gæster.

02:11

VIDEO: Naturhistorisk Museum skar i vinterferien en lille hvidnæse, som er en hvalart op. Indslaget er fra den 13. februar 2018.

Luk video

Et fjerde museum

Aarhus har i forvejen tre store museer: Aros, Moesgaard og Den Gamle By. Men der er plads til et fjerde, mener Bo Skaarup.

Man skal forestille sig, at det får den samme betydning for naturvidenskab, som Aros har på kunsthistorie, og som Moesgaard og Den Gamle By har for kulturhistorie.

Bo Skaarup, direktør, Naturhistorisk Museum

- Der er ikke bare plads til det, der er også behov for det. Man skal forestille sig, at det får den samme betydning for naturvidenskab, som Aros har på kunsthistorie, og som Moesgaard og Den Gamle By har for kulturhistorie, siger Bo Skaarup og fortsætter:

- Det er vigtigt med naturvidenskab, fordi vores velfærd, tryghed og ønsker om et godt liv i stigende grad afhænger af, at vi bliver dygtigere til at forstå verden og agere i verden på lidt andre måder, end vi er vant til. Teknologier omkring os flytter sig så hurtigt, at vi næsten befinder os i en hvirvelvind i vores hverdag. Fundamentet for vores velfærd afhænger også i stigende grad af, at vi bliver dygtigere indenfor naturvidenskab, siger Bo Skaarup.

Pier 2 er et af de områder, som Naturhistorisk Museum har kig på. Det ligger lige bagved Navitas og Bestsellers hovedkontor. Foto: Google Maps

Placering på Aarhus Ø

Placeringen bliver formentlig på Aarhus Ø.

- Det er det sted, der bedst tilfredsstiller de behov, som et nyt museum vil have, siger Bo Skaarup.

Her er det især områderne omkring Pier 2 og Pier 3, som han har kig på.

Pier 3 er et af de områder, som Naturhistorisk Museum har kig på. Det ligger ved siden af, hvor Molslinjen lægger til. Foto: Google Maps

Før det bliver en realitet, er der dog en lang proces forude.

- Hvis vi rubber neglene, vil det sandsynligvis stå færdigt omkring 2025-26, siger Bo Skaarup.

Læs også Sådan ser Nala ud indeni: Børn fik kig ind i løvens mave

Ofrer alt

Naturhistorisk Museum ejer selv sine bygninger og en del af Universitetsparken.

Det har en samlet værdi på cirka 100 millioner kroner. Et nyt museum koster cirka 500 millioner kroner.

- Vi er villige til at ofre alt, hvad vi har. Til de 100 millioner kroner kommer, at vi håber at søge opbakning og samarbejde, så vi kan forøge den økonomiske volumen, siger Bo Skaarup.

Læs også To mammutter og en skovelefant er på vej til Aarhus

Vi er villige til at ofre alt, hvad vi har.

Bo Skaarup, direktør, Naturhistorisk Museum

Han fylder 56 år i morgen.

- Det bliver mit hjertebarn. Det giver mig en brændende platform at stå på. Hvis jeg skal nå at være en del af det, skal jeg skynde mig, og der skal trædes hårdt i pedalerne. Men det er også en mulighed med et kæmpe potentiale, siger Bo Skaarup.