Ikke overblik over omfang

Museer og bibliotek ramt af vandskade

02:11

1 af 2

Flere hundrede bøger druknede bogstaveligt, mens de fleste kunstværker slap nådigt fra nattens vandskade i kulturhuset i Randers.

Vandskaden skyldes store mængder regnvand, som er fosset ned gennem ventilationssystemet i bygningen, fordi et rør på taget formentlig er gået i stykker.

Torsdag eftermiddag var der endnu ikke et endeligt overblik over skaderne, som både Randers Bibliotek, Museum Østjylland og Randers Kunstmuseum er berørt af.

Ifølge Hans Nielsen, som er bygningsansvarlig og konstitueret biblioteksleder, er mindst flere hundrede bøger blevet ødelagt af vandet:

Se: Kunst reddet fra vandet

- Det er jo materiale, som måske er hundrede eller halvandet hundrede år gamle. De kan ikke erstattes, siger Hans Nielsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

På Randers Kunstmuseum er de fleste af kunstværkerne undgået skader, fordi de ikke har stået direkte på gulvet, men derimod været opbevaret på paller.

Forsikringsfolk og taksatorer skal nu have overblik over de samlede skader i kulturhuset, som forventes at være opgjort i løbet af i morgen.

Se, hvordan medarbejderne i kulturhuset i dag kæmpede for at rydde op i tv-indslaget øverst på siden.