Ikke flere mobil-master i Silkeborg

Der kommer ingen nye mobil sendemaster op i de kommende måneder i Silkeborg Kommune. Der er flere ansøgninger om nye master, men sagerne bliver nu sat på standby.

Det skriver Midtjyllands Avis tirsdag.

- Vi stopper sagerne foreløbig, indtil vi har drøftet, hvilke retningslinjer der skal gælde for nye mobilmaster, siger udvalgsformand Hanne Bæk Olsen (S), plan- og miljøudvalget.

I øjeblikket er nye mobilmaster til høring i sydbyen og i Balle. I det ene tilfælde skal masten stå ved klubhuset på Mariehøj, mens den anden mast skal stå på Dalvejen i et boligkvarter. Det skriver Midtjyllands Avis.