Ikke flere huller i Silkeborg

Silkeborg Golf Club har - forgæves - brugt megen tid og mange penge på forkromede udvidelsesplaner.

Skov- og Naturstyrelsen har givet afslag på Silkeborg Golf Clubs (SGC) ansøgning om en ni-huls udvidelse af den nuværende golfbane.

Dermed ser det sort ud for de forkromede udvidelsesplaner, som SGC længe har barslet med. Der er blandt andet brugt 900.000 kroner til et stykke fredskov samt store udgifter til banearkitekt og landinspektører.

Bestyrelsen for SGC betegner ifølge Midtjyllands Avis afslaget som "dybt skuffende".