Ikke en mere: March satte fokus på vold mod kvinder

I dag var der march i Aarhus for at sætte fokus på vold mod kvinder

00:56

Organisationen ’Ikke en mere’ kæmper for, at det skal være slut med vold mod kvinder herhjemme, og derfor var de i dag på gaden i Aarhus med et fakkeloptog.

- I dag er det den internationale dag imod vold mod kvinder, og der er stadig en-to kvinder om måneden, der bliver slået ihjel i Danmark. Mange kvinder bliver udsat for vold i hjemmet og er bange for at gå alene hjem om natten, siger Anne Hegelund, arrangør af ’Ikke en mere’-marchen. 

Læs også Aarhus Pride støtter kampagne imod homofobi i fodbold

Ifølge hende ligger problemet hos mændene, som har brug for en kulturændring.

- Det er en holdningsændring hos mænd, vi er ude efter. Hvis man skal gøre noget for at stoppe det, må man først sætte fokus på, at det er et problem, siger Anne Hegelund. 

Læs også Lones opråb: Vil have flere kvindenavne på vejskiltene

Kravene fra dagens march-deltagere var, at kvinder skal kunne færdes i bybilledet og i sit hjem uden at være utryg.

Det mener folkene bag ’Ikke en mere’ nemlig ikke er tilfældet i dag. 

Læs også 'Ikke en mere': Fakkeloptog i Aarhus mod kvindevold

- Vi kræver, at man som kvinde kan være tryg i sit hjem og på gaden, og at man ikke skal være bange for at få at vide, at det var ens egen skyld, og at man udsatte sig selv for en risiko ved at gå alene hjem, siger Anne Hegelund. 

Se mere i videoen øverst i artiklen. 

Læs mere på Facebookbegivenheden her.