Ikke alt kører på skinner: Blandede følelser om ny letbanestrækning

Selvom politikere til dagens åbning af letbanestrækningen mellem Aarhus og Grenaa var tilfredse, udviste flere borgere ikke samme glæde.

Der var flag og fejring til dagens åbning af letbanestrækningen mellem Aarhus og Grenaa

Dyrere end forventet, gentagende forsinkelser, manglende stoppesteder og driftsforstyrrelser.

Selvom Aarhus Letbane har haft dens problemer, så tror politikerne stadig på, at den bliver en succes. Sådan lyder det på dagen, hvor den officielle åbning af Grenaa-strækningen blev markeret med et særtog på ruten fra Aarhus til Grenaa.

Læs også Særtog til Grenaa markerer afslutning på letbanens første etape

- Det vil blive en succes under alle omstændigheder. Bare den mulighed, folk får nu - at tage letbanen ind til Aarhus - det er et kæmpe løft for den kollektive trafik i hele Djurslandssområdet, siger Kim Christiansen, der er transportordfører for Dansk Folkeparti, til TV2 ØSTJYLLAND.

03:43

Letbanen har haft sine problemer, men nu kører den endelig til Grenaa. Strækningen blev officielt indviet søndag, hvor et særtog kørte fra Aarhus klokken 10.05 og ankom til Grenaa klokken 12.40. Ved hvert stop stod glade borgere klar til at fejre, at Letbanen langt om længe er kommet til Djursland.

Luk video

- Vi har ventet på den virkelig, virkelig længe. Og når jeg går rundt og snakker med folk, så er de super glade, så nu skal vi lige vænne os til, at den er her, og så skal vi nok gøre brug af den, for vi er glade for på Djursland, at vi har fået vores bane igen, siger folketingsmedlem Leif Lahn (S), til TV2 ØSTJYLLAND. 

Aarhus Kommunes borgmester er på åbningsdagen dog ikke nær så overbevist om, at letbanestrækningen til Grenaa er en succes.

- Det må tiden jo vise. Det handler jo om at få så mange til at bruge Letbanen som overhovedet muligt, så vi ved det først for alvor, når der er gået et stykke tid, og når Letbanen har haft lejlighed til at vise, at den kan være i sikker og rigtig drift i nogle måneder, siger Jacob Bundsgaard (S) til TV2 ØSTJYLLAND. 

Det er halve løsninger, det er blevet til, desværre. Men vi glæder os rigtig meget til, at toget kommer og kører rigtigt.

Troels Nautrup, Thorsager

Særtoget medtog flere politiske passagerer, heriblandt transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), medlemmer af Folketingets transportudvalg, borgmestrene fra letbanekommunerne Norddjurs, Syddjurs, Aarhus og Odder ombord.

I alt kørte omkring 100 personer med særtoget, der havde afgang fra Aarhus kort efter klokken 10.

00:47

VIDEO: Vil letbanen indfri sine mål for 2019? Det spørgsmål stillede TV2 ØSTJYLLAND en tarotkortlæser i december 2018. Her kan du se, hvad hun svarede. 

Luk video

Halvt stykke kage og halv kop kaffe

Men i Thorsager var glæden kun halv. Her er stationen nemlig endnu ikke sikkerhedsgodkendt, så arbejdet er endnu ikke helt færdigt. Derfor var kagerne skåret over i halve, og kaffekopperne kun halvt fyldt op til dagens åbningsfest:

Først har de kæmpet rigtig længe for at få en station i Thorsager, og så på grund af papirarbejde og godkendelser, så må de vente, så jeg synes, de tog det rigtig pænt.

Ole Bollesen (S)

- Jeg tænker, det er en meget fin gimmick, at vi kan få halve stykker kage, for det er halve løsninger, det er blevet til, desværre. Men vi glæder os rigtig meget til, at toget kommer og kører rigtigt, siger en af beboerne i Thorsager, Troels Nautrup, til TV2 ØSTJYLLAND.

01:06

VIDEO: Se og hør nogle af reaktionerne på den officielle åbning af letbanstrækningen mellem Grenaa og Aarhus her.

Luk video

Syddjurs' borgmester forstår godt, at glæden blandt Thorsager-borgerne er delt.

- Først har de kæmpet rigtig længe for at få en station i Thorsager, og så på grund af papirarbejde og godkendelser, så må de vente, så jeg synes, de tog det rigtig pænt, siger Ole Bollesen (S) til TV2 ØSTJYLLAND.

Én af dagens unge deltagere glæder sig dog til at tage Letbanen i brug:

Læs også Politikere debatterer letbanens fremtid: - Den bør ikke køre på skinner

- Så er det lidt nemmere at komme rundt. Så skal man ikke blvie kørt af sine forældre, siger Olivia Elsig fra Mols.

Med åbningen af strækningen til Grenaa er Letbanens etape 1 officielt afsluttet.