Idrætshal runder skarpt hjørne: Savner politisk hjælp, hvis det skal fortsætte

Vejlby-Risskov Hallen kan i denne weekend fejre sin 50-års fødselsdag. Men hvis hallen skal kunne fortsætte i samme spor, skal der hjælp til fra politisk side.

04:00

VIDEO: Vejlby-Risskov Hallen kan i denne weekend fejre sin 50-års fødselsdag – stor fest, men på et bagtæppe af at der er behov for massive kommunale investeringer.

Der kan ske meget i et halvt århundrede. Og det er der også for en mastodont i det nordlige Aarhus.

Her har verdens største rockstjerner spillet koncerter, og et hav af guldmedaljer er blevet vundet. Vejlby-Risskov Hallen kan i denne weekend fejre sin 50-års fødselsdag, og der er sket meget gennem tiden.

Læs også Verdens (måske) mest gakkede mandeklub - mød de tapre mænd i målerlauget

Lars Felby har været en del af hallen i 48 år. Han startede som nøglebærende medhjælper – og i dag er han direktør. Gennem årene har han oplevet både store og små begivenheder, og han har en historie til hver af dem.

Lars Felby har været en del af hallen i 48 år. I dag er direktør i hallen.

- Vi var jo pionere. Vi skulle jo prøve at se, om det kunne lade sig gøre, og det krævede en masse arbejde, men det var også sjovt arbejde, siger han.

Læs også Oliver er færdig med stofferne - men nu frygter han mødet med den gamle hverdag

Stjerner som Jimi Hendrix, Rolling Stones og The Who har alle blæst taget af hallen. Sidste koncert var med Thomas Helmig i 1995. I dag er det udelukkende sport, der foregår i hallerne.

Om vinteren er hallen i primetime fyldt op imod 96 procent af haltimerne, der kan lejes ud.

Kræver mere plads hvis succesen skal fortsætte

Alderen viser sine tydelige tegn på byggeriet, der engang kunne tiltrække store arrangementer. Det er i dag nu fokuseret hovedsageligt på sport.

Læs også 85-årige Ruth blev trendsetter ved et tilfælde - har god karma for millioner

- Der er mange sjove ting stadigvæk. Det er bare på en anden måde. Dengang blev vi nødt til at ride med på bølgen. I dag der vælger vi lidt mere selektivt, hvad kan vi putte ind i rammerne her, så folk har en god oplevelse ud af det, siger Lars Felby.

Der er jo ligesom ikke udlagt flere områder til haller eller til baner eller til andet, så derfor er vi nødt til at tænke i, hvordan kan vi lave idrætsfortætning, og hvordan vi kan tænke nyt i forhold til det her center.

Leif Gjørtz Christensen, bestyrelsesformand for Vejlby-Risskov Hallen

Hallen er placeret i det nordlige Aarhus. Rundt om stedet skyder det ene byggeri op efter det næste og befolkningstilvæksten er støt stigende - 18000 personer i Vejlby Risskov alene, og med dem kommer folk, der ønsker at dyrke sport. Men pladsen er ikke til det.

Om vinteren er hallen i primetime fyldt op imod 96 procent af haltimerne, der kan lejes ud.

Leif Gjørtz Christensen, bestyrelsesformand for Vejlby-Risskov Hallen, ønsker at få politikerne i tale om idrætshallens fremtid. 

Derfor skal politikerne på banen, hvis stedet også skal være der det næste halve århundrede, mener Leif Gjørtz Christensen, der er bestyrelsesformand for Vejlby-Risskov Hallen:

- Der er jo ligesom ikke udlagt flere områder til haller eller til baner eller til andet, så derfor er vi nødt til at tænke i, hvordan kan vi lave idrætsfortætning, og hvordan vi kan tænke nyt i forhold til det her center, siger han.

Læs også Familie ville lave egen festival: Nu er den aflyst

Det eneste de ikke skal gøre, er at sidde på deres hænder, lyder det fra Leif Gjørtz Christensen:

- Min drøm, hvis jeg havde en tryllestav, det var, at de forskellige interessenter herude i centeret satte sig ned med Aarhus Kommune, og vi fik lavet en plan for, hvad skal der til for at give gode idrætsfaciliteter for alle dem, der bor her i øjeblikket, og dem der kommer, siger han.

Læs også VIDEO: Michael elsker flippermaskiner

I TV2 ØSTJYLLANDs nyhedsudsendelse kl. 19.30 spørger vi Rabih Azad-Ahmad (R), kulturrådmand i Aarhus, hvad de politiske tanker for idrætslivet i kommunen er for fremtiden.