Idræt har ingen alder: Pensionister og studerende dyrker sport

Pulsen stiger på tværs af generationerne, når de mødes i Aarhus til en gang motion. Men det handler ikke kun om motion - det handler også om at være sammen.

Curling kan dyrkes på lige fod, uanset mængden af erfaring - eller skavanker.

De fleste sportsgrene har aldersgrupper. De kan hedde miniput, U13, senior, old boys eller noget helt femte.

Men et nyt idrætskoncept i Aarhus sprænger de grænser. Her mødes de unge og de mere erfarne på tværs af generationer for at røre sig.

Læs også Foredragsholder: Humor er vigtigt på arbejdspladsen

- Det er bare dejligt. Det med at komme ud blandt folk og være ung og gammel sammen. De unge har gode ideer til nye indspark i hverdagen, siger Leif Kristensen, der er pensionist, til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi har et princip: Vi hader at se voksne mennesker græde, så vi taber som regel.

Leif Kristensen, pensionist

Bag projektet står Studenterhus Aarhus, og målet er at få noget mere med fra træningen end bare sved på panden. Idrætten er nemlig et godt udgangspunkt for at skabe sociale bånd.

Curling er en af de discipliner, der bliver konkurreret i.

- Snakkemusklerne og lattermusklerne er også med. Vi har prøvet at lave nogle aktiviteter, der er så nemme, at alle kan være med, og man let kan snakke ind over, så det ikke kun er det fysiske, siger Malene Bach, der er en del af projektets styregruppe.

Der er fire hold i alt, og de er godt blandet. Men selvom man er opdelt i hold, er der stadig god stemning i pausen, hvor man også kommer hinanden ved.

Inge Meldgaard er studerende, og selvom der er mange år til hun selv er pensionist, kan hun godt lide selskabet af sine holdkammerater.

- Jeg synes, det er super hyggeligt. Der er virkelig god stemning. Det er sjovt at blive blandet lidt unge og ældre. I kaffepausen sidder vi og snakker alle sammen på kryds og tværs, siger Inge Meldgaard, der læser oplevelsesøkonomi til hverdag.

Ideen kommer fra England, hvor der har været en succes at blande generationer. Men selvom deltagerne er glade for at være med, har det ikke været helt ligetil at få konceptet til at spire.

Der er høj koncentration, når der skydes.

- Det har været lidt en udfordring at få folk til at komme, så det har krævet lidt fortællearbejde i forhold til, hvad det er, man melder sig til. Det er blevet taget godt imod, og vi kan se, at når folk først kommer den første gang, så får de lyst til at komme igen, siger Malene Bach til TV2 ØSTJYLLAND.

Man bliver bidt af det

Og grunden til, at man kommer igen, når man først har prøvet det er ganske klar for Inge Meldgaard.

Malene Bach er projektlederen bag, og for hende handler arrangementerne lige så meget om det sociale som idræt.

- Man bliver glad af at være her. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men der er god gejst, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Pensionisten Leif Kristensen har været med hele 10 gange, og det er nok gange til, at han har udviklet en slags gentleman-regler.

Der er flere generationer mellem nogle af holdmedlemmerne.

- Vi spiller krolf og går spadsereture, og så har vi svømmet. Men vi har et princip: Vi hader at se voksne mennesker græde, så vi taber som regel, siger han.

Læs også Jesper er ensom: Har held med at efterlyse venner på Facebook

Der er planlagt flere aktivitetsdage indtil sommerferien, og så skal projektet evalueres.