IC4 på skinner inden sommerferien

DSB fastholder, at det stærkt forsinkede IC4 tog snart begynder at køre mellem Århus og Aalborg.

DSB afviser blankt, at det allerede stærkt forsinkede IC4-tog fra italienske Ansaldobreda, som omtalt tirsdag i dagbladet Børsen, bliver yderligere forsinket.

Direktionen holdt møde tirsdag formiddag og ventedes efter mødet at ville dementere Børsens oplysninger.

Transport- og energiminister Flemming Hansen er på officiel rejse med dronningen til Grækenland, og har derfor ikke kommenteret avisens oplysninger.

IC4 skulle ifølge kontrakten være begyndt at ankomme sidst i 2003, men de italienske togbyggere har ikke kunnet få togets elektronik til at spille sammen med de enkelte enheder som for eksempel automatisk togkontrol, ATC, motor og bremser. /ritzau/

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=8198">Nye tog holder stille i Århus (24/6-04)</A></STRONG><STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=7875">IC4-tog ruller snart ud af Århus (17/5-04)</A></STRONG>