- I weekenden skal der sovs på!

Her lever mændene sundt

02:21

1 af 2

Skanderborg er det sted i Østjylland, hvor mændene lever sundest.

Det viser en stor undersøgelse af folkesundheden, som er blevet udarbejdet af Region Midtjylland.

Ifølge undersøgelsen "Hvordan har du det?" halter mændene generelt efter kvinderne, når det handler om at droppe alkohol og tobak. Derudover motionerer mændene mindre og er oftere overvægtige.

Der er dog store lokale forskelle på, hvor gode mændene er til at holde sig sunde. I Østjylland er Skanderborg det sted, hvor mændene generelt har den sundeste livsstil.

TV 2 | ØSTJYLLAND besøgte onsdag Skanderborg i et forsøg på at finde ud af, hvorfor områdets mænd lever sundere end andre østjyske mænd.

- Vi bor i et fantastisk område med søer og bakker og så videre. Det appellerer folk til enten at løbe eller cykle en tur, siger pensionisten Herbert Nielsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Jens Erik Andersen er en af dem, der tæller positivt i helbreds-statistikken i Skanderborg. Det var ellers ved at gå den gale vej for den pensionerede chauffør, som var kommet til at veje lidt for meget.

Men et ti ugers intensivt sundhedsforløb rettede op på konditionen og fik vægten ned. Han understeger dog, at han ikke er fanatisk.

- I weekenden skal vi have lov til at have sovs på!

Se mere i tv-indslaget øverst på siden.