I skole mens andre har fri

Forsøger at indhente det tabte

02:30

1 af 2

De fleste steder i Østjylland har undervisningen i dag været aflyst, selvom dagen i dag ikke er en helligdag.

De østjyske kommuner har forlænget helligdagen i går, så eleverne kan holde Kristi Himmelfartsferie.

Eleverne har mistet en måneds undervisning under lockouten, alligevel var det de færreste, der skulle i skole i dag.

Men på Rathlouskolen i Odder, havde de ældste elever både i går og i dag fået mulighed for at komme i skole for at indhente det tabte.

- Efter lockouten vil skolen selvfølgelig gerne have noget mere undervisning ind, og derfor omlægger man skemaet, siger Eigil Rasmussen, der er lærer på Rathlouskolen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Elever tager imod tilbuddet

De fleste af de elever, der skal til eksamen i år, tog i dag i mod tilbuddet.

- Vi spurgte rundt i klasserne, og det viste sig, at der var rigtig mange, der gerne ville, så vi er knap 70 procent af eleverne i vores 9. og 10. klasser i dag, siger Eigil Rasmussen til TV2 | ØSTJYLLAND.

TV 2 | ØSTJYLLAND har foretaget en rundringning til de østjyske kommuner for at finde ud af, om eleverne skulle i skole i dag. De fleste kommuner meldte "Alt lukket", mens der i Aarhus blev meddelt, at det som udgangspunkt var en fridag, men at der kunne være lokale variationer - dog uden mødepligt. I Favrskov er der som udgangspunkt heller ingen undervisning, men det bliver besluttet lokalt. Rønbæk Skole havde til gengæld undervisning i går for afgangselever.

Se mere i tv-indslaget øverst på siden.