I Randers er jeg født, der har jeg..
Her bliver folk boende hele livet
Hvis du er født i Randers, er der også rigtig stor chance for, at du stadig bor der den dag i dag.
Randers er nemlig den by i Danmark, hvor suverænt flest borgere bliver boende hele livet.
Det viser en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum.
Undersøgelsen bygger på svar fra borgere, som er født i år 1979. Seks ud af 10 i undersøgelsen svarede, at de stadig boede i Randers,
TV 2 | ØSTJYLLAND besøgte i dag kronjyderne for at få sat ansigt og ord på den randrusianske folkesjæl.
En af dem, som ikke kunne drømme om at flytte fra byen, er 51-årige Sten Kjeldsen. Han har boet i Randers hele sit liv:
- Vi klarer os selv. Vi er stolte af at være en bonderøvsby på godt og ondt, siger Sten Kjeldsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se, hvad randrusianerne synes om deres by i tv-indslaget øverst i artiklen.