I praktik som prof-spillere

20 skoleelever er i disse dage i erhvervspraktik som fodboldspillere i Silkeborg IF.

For mange skoleelever er erhvervspraktik noget med at blive udstyrret med en fejekost eller rydde op på et lager.

Men sådan er det ikke alle steder. I Silkeborg er 20 skoleelever i disse dage i erhvervspraktik som fodboldspillere i byens førende klub, Silkeborg IF. Eleverne bliver blandt andet trænet af Morten Bruun, der tidligere har stået i spidsen for klubbens førstehold, da det spillede i superligaen.

Silkeborg IF stiller ikke krav om, at erhvervspraktikanterne er gode til at spille fodbold - de skal bare have et par fodboldstøvler med.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om den særprægede erhvervspraktik i aftenens udsendelser.