I orden at fyre voldelig chauffør
Århus Kommune var i sin ret i at fyre buschauffør, der overfaldt en 14-årig dreng.
3. apr 2007, kl. 15:04
Mere end 30 dage gammel
Det var helt på sin plads, da Århus Kommune i 2003 fyrede en buschauffør på gråt papir, efter at han havde tævet en kun 14-årig dreng. Det afgjorde Højesteret tirsdag.Tilbage i 2001 slog buschaufføren den 14-årige dreng flere gange i hovedet, hvorefter han trak en foldekniv og truede de vidner, der var til stede ved overfaldet. Drengen havde nogle dage før overfaldet været med til at lave ballade i den bus, som den erfarne chauffør kørte.Buschaufføren klagede efterfølgende over kommunen for uberettiget fyring, men det afviste Højesteret./ritzau/