I kørestol til Folkemødet: - Det uperfekte er også perfekt

Han har siddet hele livet i kørestol på grund af sin muskelsvind. Alligevel synes Simon Toftgaard Jespersen, at han er helt perfekt

01:44

VIDEO: Kørestolen er en del af Simon Toftgaard Jespersens liv, og selvom det måske virker uperfekt, er det helt perfekt alligevel.

Folkemødet finder disse dage sted på Bornholm. Det er altså det årlige møde, hvor borgere, politikere og forskellige organisationer kan debattere alt mellem himmel og jord.

Men det er ikke alle deltagerne, der er er vilde med debatter og lange snakke. En af dem er aarhusianske Simon Toftgaard Jespersen, der lider af muskelsvind.

Han indtager Amnesty-teltet klokken 18 om fredagen på Folkemødet.

Jeg har siddet i kørestol hele mit liv, og derfor er jeg jo vant til det her med at være fejlbarlig og ikke helt perfekt.

Simon Toftgaard Jespersen

- Det kan lyde mærkeligt, men jeg skal læse op fra bogen ”100 kiksede knald”. Jeg synes, der er noget stærkt ved at se en person i kørestol, som er mega fejlbarlig og overhovedet ikke perfekt, læse op af den her bog, der handler om, hvor galt sex kan gå, og hvor perfekt det hele tiden er alligevel, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Rytteriet til Folkemødet: - Man skal kunne tåle at blive drillet

Simon Toftgaard Jespersen repræsenterer Muskelsvindfonden på Folkemødet. I en tid, hvor mange deler perfekte selfies på sociale medier, vil han forsøge at sætte fokus på det uperfekte.

Livet er skønt alligevel

Bogen, han skal læse op fra, handler netop om de gange, hvor noget går galt, selvom man havde forestillet sig, at det ville være perfekt.

- Jeg har siddet i kørestol hele mit liv, og derfor er jeg jo vant til det her med at være fejlbarlig og ikke helt perfekt. Selvom jeg har en krop, som jeg har og kan gøre de ting, jeg kan, så er livet jo skønt alligevel.

01:05

VIDEO: Simon Toftgaard Jespersen skal læse højt om kiksede seksuelle oplevelser i Amnesty-teltet til Folkemødet.

Luk video

Selvom det kan lyde grænseoverskridende at læse op fra en bog om kiksede seksuelle oplevelser foran en stor flok mennesker, så er det ikke noget, der afskrækker østjyden det mindste.

- Det er sådan, at når jeg får en ny hjælper, så ser de mig nøgen efter fem minutter. Blufærdighed, det er ikke noget, jeg kender til, siger Simon Toftgaard Jespersen. 

Læs også Antoinett er forelsket i....Letbanen?!

Projektet, der skal sætte fokus på det uperfekte, hedder Pærfekt. Det er ment som en hyldest til alle, der hverken kan eller vil leve op til idealet om det perfekte.

- Jeg synes bare, jeg oplever mange derude, som har brug for at få at vide, at fejl og mangler er en del af livet, og at det er helt perfekt, og at alle er perfekte, som de er, siger Simon Toftgaard Jespersen.

LIVE FRA FOLKEMØDET: TV 2 Regionerne sender løbende direkte fra Folkescenen foran Grønbechs Hotel. Se med nedenfor (når der er aktiviteter på scenen):