I dag tager han fat
AGFerne tilbage på græs efter ferie
12. jun 2014, kl. 07:16
Mere end 30 dage gammel
Arbejdet med at føre AGF tilbage i Superligaen i fodbold begynder i dag for alvor for aarhusianernes nye cheftræner, Morten Wieghorst.
I formiddag slutter sommerferien for klubbens spillere. Dermed får Wieghorst for første gang anledning til at se, hvad de hver især kan på en træningsbane.
Spillerne mødes med deres nye træner kl. 8.30. Efter to timer slippes de løs på træningsbanerne på Fredensvang, hvor den ifølge klubbens hjemmeside står på en omgang let træning. Træningen er i øvrigt åben for alle.
Det er stadig uvist, præcis hvornår AGF indleder den nye sæson i den næstbedste række. Dansk Boldspil-Union har endnu ikke offentliggjort kampprogrammet for den kommende sæson.