I dag tænder julemanden 850 meter langt lystæppe i Aarhus

Julen skydes i gang i aften, når julemanden lander i Aarhus, og tænder det store lystæppe over Strøget

Julemanden tænder lyset over Strøget i Aarhus i aften kl. 18.30.

I aften løber den årlige juleparade af stablen i Aarhus. Julemanden har meldt sin ankomst til Aarhus Havn, hvor han lander med vandflyver klokken 18. Rejsen igennem Aarhus fortsætter i en hvid Cadillac, og der er lagt op til en julefest af dimensioner.

Læs også Julemanden skifter kanen ud med vandflyver

Sammen med en masse hjælpenisser, et stort nisseorkester og den Jyske Pigegarde bevæger julemanden sig fra havnen til Banegårdspladsen, gennem Strøget, over Store Torv, Lille Torv, Busgaden og op igennem Frederiksgade og derefter tilbage til Dokk1.

Læs også VIDEO: Se en halv million julelys blive tændt

Julen bliver for alvor skudt ind, når paraden når Strøget. Her vil julemanden, når klokken slår 18.30, løfte sin store ske og tænde det 850 meter lange stjernetæppe. En halv million pærer vil lyse op over butikker og kunder.

Julehyggen starter allerede klokken 16 ved Dokk1. Her vil der være julemusik og julelækkerier.  

00:38

VIDEO: Se hvordan det forløb, da julemanden kørte gennem Aarhus sidste år. Videoen er fra november 2016.

Luk video

Du kan finde paradens rute her.