VIDEO: Færge blev proppet med (næsten) 400 biler i rekordforsøg

Ny hurtigfærge forsøgte fredag at sætte rekord i antal overførte biler på en enkelt tur.

00:36

VIDEO: Fredag forsøgte den nye hurtigfærge at sætte rekord i antal overførte biler på en enkelt tur. 

398.

Så mange biler lykkedes det fredag formiddag Molslinjen at proppe ind i hurtigfærgen Express 4.

Det er rekordmange biler for Molslinjen, men resultatet er nok ikke helt tilfredsstillende for selskabet. Målet var nemlig at få 425 biler fra Aarhus til Odden. 

Læs også Respekteret Hollywood-stjerne kommer til Østjylland

TV2 ØSTJYLLAND kontaktede fredag morgen PR- og kommunikationschef hos Molslinjen Jesper Maack.

- Hvis vi skal have plads til så mange, skal bilerne placeres på en særlig måde. Skibsassistenterne skal også placere vægten rigtigt, så skibet ligger nogenlunde lige i vandet, sagde Jesper Maack. 

Selvom skibsassistenterne havde lagt en plan for, hvordan de skulle dele bilerne op i størrelser og sektioner, lykkedes det altså ikke at komme over 400 køretøjer.

Det var ikke tilfældigt, at Express 4 sejlede fra kaj i Aarhus på en fredag.

Nyt design skal sikre ekstra plads

Den tidligere rekord for flest biler på en enkelt afgang mellem Aarhus og Odden var fra maj 2015, hvor vogndækket på Express 2 blev fyldt med 363 biler.

Express 4 kan lastes med flere biler, fordi færgen er anderledes indrettet end sine forgængere.

Læs også Se den smukke video: Færge i havn efter 20.000 kilometers rejse

- Den er samme størrelse som de andre færger, men der er designforskelle. Vi kan nemmere komme ud i hjørnerne på Express 4, sagde Jesper Maack fredag morgen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Ikke et stunt

Det var ikke tilfældigt, at Express 4 sejlede fra kajen i Aarhus klokken 10.45 på en fredag.

- Fredag formiddag er der traditionelt ikke så mange passagerer. Det er godt, fordi vi tror, at vi kan få alle bilerne ombord uden at ramme passagerloftet. Men vi ved selvfølgelig ikke, hvor mange passagerer der i hver bil, lød det fra Jesper Maack.

Han afviser, at rekordforsøget er et PR-stunt.

Læs også Sygeplejerske om milliardbesparelse: - Jeg tror, sygehuset brænder sammen

- Det er selvfølgelig sjovt. Men det vi gør det, fordi det er en ny færge, og det er en utrolig vigtig del af vores arbejde at få placeret bilerne rigtigt på færgen. Vi tvinger os selv ud over de daglige rutiner, og vi tror, at vi kan tvinge noget innovation ud af rekordforsøget, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Passagerer på afgangen er blevet bedt om at møde op en time tidligere end normalt for at give ekstra tid til lastning. Til gengæld skal gæsterne kun betale 99 kroner for at komme til Sjælland.

Express 4 er Molslinjens nyeste færge og kom i februar til Aarhus Havn fra den Australske by Perth - en sejltur på 20.000 kilometer.

01:32

VIDEO: Her kan du se første gang, Express 4 sejler til kaj i Aarhus. Videoen er fra februar 2019. Video: Kasper Hornbæk

Luk video