I dag præsenteres to højhuse

Planer om to højhusbyggerier nær Viborgvej i Århus præsenteres i dag. Se begge højhuse her.

Der er højhuse på vej til det østjyske.

I dag vil Teknisk Udvalg i Århus Kommune blive orienteret om de to projekter.

Begge projekter er placeret i et af de områder, hvor nye højhuse er en mulighed ifølge byrådets højhus-politik.

Høringen skal afklare, om der skal udarbejdes et forslag til en lokal-plan for områderne.

Det ene projekt er beliggende på Runevej 2 og har fået navnet Ketner-huset. Højhuset foreslås opført i 24 etager, i en højde på 85 meter og tænkes anvendt til kontorer.

Bag projektet står Lars Ketner, der ejer ejendommen, hvor højhuset ønskes placeret. Arkitekthuset i Silkeborg står for udformningen.

Det andet projekt er beliggende på Viborgvej 286 og indeholder tre højhuse i forskellige højder. Højhusene er på henholdsvis 100, 50 og 25 meter og er i henholdsvis 29, 14 og syv etager.

Bebyggelsen skal anvendes til kongreshotel og kontorer med videre. Bag dette projekt står ejeren af ejendommen Dansk Erhvervsprojekt A/S, der ejer flere andre ejendomme i området. Arkitektfirmaet C.F. Møller i Århus er knyttet på projektet.

Klik på "billedserie" herunder og se billeder af begge højhusprojekter.