I dag får Leon dommen

Fredag middag falder der dom i sagen mod den tidligere AGFer Leon Andreasen, der er tiltalt for vold.

Fodboldspilleren Leon Andreasen har erkendt sig skyldig i vold mod en mand på et diskotek i Århus for cirka et halvt år siden.

Alligevel valgte retten sidste fredag at udskyde domsafsigelsen en uge, så klokken 12 i dag får den tidligere AGFer så at vide, hvad straffen bliver. Ved det sidste retsmøde i sagen var forsvaren og anklageren enige om, at dommen bør være mellem 30 og 40 dages betinget fængsel.

Voldsepisoden fandt sted i maj, da Leon Andreasen var en tur i byen i Århus. På diskoteket Train følte han sig provokeret af en anden mand, som han derfor slog med et enkelt slag.