I dag er det Store Hyledag - men budskabet er nyt

Det tidligere budskab var for langt og svært at huske, lyder det fra Beredsskabsstyrelsen

Her bliver en sirene på en 15 meter høj mast kontrolleret. Onsdag lyder sirenerne over hele landet, når klokken slår 12 middag. Foto: Søren Bidstrup - Ritzau Scanpix

Du er ikke i livsfare. Der er ikke sket en stor ulykke eller katastrofe. Det er bare en test.

Onsdag klokken 12 vil sirenerne hyle højt i Østjylland, når myndighederne vanen tro tester sirenevarslingssystemet i hele landet. 

Det nye budskab er enklere og lettere at huske.

Lars Aabjerg Pedersen, Beredskabsstyrelsen

Beredskabet kalder selv dagen for ’Store Hyledag’, og i år er budskabet fra myndighederne for første gang anderledes end tidligere.

Sirenealarmer bliver altid fulgt op af advarsler på sociale medier, pressemeddelelser og beredskabsmeddelelser. Foto: Søren Steffen - Ritzau Scanpix

'Gå ind, luk døre, vinduer og ventilationsanlæg og søg information' er skiftet ud med 'Gå ind og søg information hos DR eller TV 2'.

- Det er en forsimpling af sirenernes tidligere budskab. Det nye budskab er enklere og lettere at huske – og et simpelt budskab er altid en fordel i en krisesituation, siger kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen Lars Aabjerg Pedersen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Sirenerne kan ikke sige, hvad der er sket. De kan kun sige en lyd. Så derfor er det vigtigt, at man går ind og søger information om, hvad der er sket, og hvad man skal gøre.

01:47

VIDEO: Her lyder sirenerne ved Morten Børup Skolen i Skanderborg.

Luk video

Luftangreb og kemikalieudslip

Sirenerne blev efter Anden Verdenskrig brugt, hvis der var risiko for luftangreb. Dengang skulle man søge under jorden i beskyttelsesrum, hvis hylene lød.

I dag bliver sirenerne oftest brugt i forbindelse med brande eller kemikalieudslip. Det er for det meste kun få sirener, der bliver tændt, og i 2017 var der tre tilfælde, hvor det var nødvendigt at tænde sirenerne i lokale områder.

- Når vi tester sirenerne med lyd på, er det dels, fordi vi vil være helt sikre på, at de virker som de skal, og dels for at sikre os, at borgerne kender lyden og ved, hvad de skal gøre, hvis de hører sirenerne, siger Lars Aabjerg Pedersen.

Læs også Sirenerne forvirrede i Aarhus: Er da ikke nu de skal hyle

Ring ikke 112

Én ting, du ikke skal gøre, når du hører sirenerne, er at ringe 1-1-2. Det gælder både på onsdag, når sirenerne bliver testet, og hvis sirenerne hyler på et andet tidspunkt, hvor du ikke selv er i akut fare. Du risikerer nemlig at blokere for livsvigtige opkald til alarmcentralen.

Sirenerne har tre signaler

Under testen onsdag den 2. maj lyder der tre signaler:
 
  1. Varslingssignalet lyder: Varslingssignalet består af en tone, som stiger hurtigt og falder langsomt. Tonen lyder fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder.
  2. Varslingssignalet gentages: Efter cirka tre minutter gentages varslingssignalet.
  3. Afvarslingssignal: Efter yderligere tre minutter afgives et afvarslingssignal, som betyder, at faren er drevet over. Afvarslingssignalet består af én lang, ensartet tone, som varer 45 sekunder.

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Nu også som app

De elektroniske sirenevarslinger blev taget i brug i starten af 1990’erne, og i 2016 kom app’en Mobilvarsling til. Mobilvarsling sender advarsler fra myndighederne direkte på mobilen ved større ulykker og katastrofer. Hvis man har app’en på sin mobiltelefon, vil den også larme onsdag klokken 12.

Sirenevarsling og beredskabsmeddelelser er nogle af de værktøjer, myndighederne kan tage i brug for at advare befolkningen. Andre kommunikationskanaler er hjemmesider, sociale medier, pressen, politiets højttalervogne og – i særlige tilfælde – at gå fra dør til dør.

Læs også Beredskab om havnekameraer: Vi håber, at de kan redde liv