I bedring efter ATV-ulykke

Teenager er uden for livsfare

Bugs on a background of grass machine Foto: Colourbox

En mand i 18-19-års-alderen er nu uden for livsfare efter en ulykke lørdag aften på øen Endelave, som ligger ud for Horsens Fjord.

Det fortæller vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Den unge mand kørte lørdag aften sammen med en kammerat rundt på en såkaldt ATV, som væltede. Det betød, at han slog hovedet og måtte flyves med helikopter til sygehuset.

Se: I livsfare efter ATV-ulykke

En ATV er en slags terrængående motorcykel med tre eller fire hjul.

De første meldinger gik på, at teenageren var i livsfare, men nu er han i bedring, og søndag eftermiddag blev han erklæret uden for livsfare.

Den anden unge mand, som var impliceret i ulykken, er sluppet uden alvorlige skader.