Nu sker det: Spektakulært julelys tændes i Hinnerup

Torsdag aften tændes det spektakulære julelys på Fredensgade i Hinnerup, og du kan se med direkte

02:32

Det er en stille villavej 11 måneder om året. Men den sidste måned er anderledes. Meget anderledes. For med et tryk på en knap kan Fredensgade i Hinnerup nærmest ses fra rummet. Det er en af Favrskov Kommunes største turistattraktioner, og sidste år tiltræk det mere end 65.000 besøgende.

Det er naturligvis julelyset på Fredensgade i Hinnerup, der er tale om.

Og det tændes torsdag aften klokken 20.00, hvilket vi her på TV2 ØSTJYLLAND sender direkte fra på vores side på Facebook.

Læs også VIDEO: En kvart million klodser danner Aarhus i butiksrude

Hvem bliver Meyer?

Det begyndte for cirka 20 år siden med et ålegilde og en konkurrence om julepynt mellem et par af gadens beboere.

- Den, der så fik det grimmeste hus ud af det, blev årets Meyer, og han skulle så til midsommer rundt og feje de andres indkørsler som Meyer fra Huset på Christianshavn, fortæller Jens Agerbo.

Det med julepynten bed sig fast, og flere kom til.

Læs også VIDEO: Se tusindvis af julelys blive tændt i Randers

- Pludselig var der en konkurrence om de flotteste lyskæder, husker Kirsten Melchior Jørgensen fra Fredensgade i Hinnerup.

Og konkurrencen blev hårdere.

- Lige pludselig var der nogen i et hus, der tænkte: Arrrhh. Det skal de ikke have for dem selv, og så pyntede de helt vildt op, fortæller Kirsten Melchior Jørgensen.

00:41

VIDEO: Her kan du se, hvordan det så ud sidste år, da julelyset blev tændt i Fredensgade.

Luk video

- Jeg ved ikke, om jeg gav den fuldstændig gas, eller hvad man skal kalde det, men jeg var nok den første til at hænge noget i tagrenden og rundt omkring vinduerne. Så i forhold til hvordan det var dengang, så var det måske at stikke fuldstændig af og give den max gas, men det er jo ikke noget, vi regner for noget i dag, siger Peter Schmidt, fra Fredensgade i Hinnerup.

Suk! Også hårdt arbejde

Men det er ikke kun fornøjelse for gadens beboere. Det er i den grad også hårdt arbejde, når de mange tusinde julelys skal sættes op.

00:48

VIDEO: her kan du se, hvordan det så ud, da Salling i Aarhus tidligere i år tændte sit store julelys bestående af 500.000 LED-lys.

Luk video

- Når vi er kommet på den anden side af sommerferien, og vi begynder at tænke over hvordan og hvorledes, så kan man godt blive lidt træt bare ved tanken, og så er det ikke altid kun godt, men det kommer desto nærmere, vi kommer tiden, hvor vi skal til at i gang. Så bliver det da bedre og bedre, men indimellem sukker man lidt, når man tænker på det arbejde, man skal i gang med, siger Peter Schmidt.

20 år er gået siden de første julelys blev sat op, og i dag er næsten hele gaden med.

Du kan se, hvordan det så ud, da lysene blev tændt i vores video, der blev sendt live på Facebook herunder: